Biblioteket i Juelsminde rykker i nye rammer. I løbet af de kommende måneder flytter Juelsminde Bibliotek sine aktiviteter fra Wedelsgade til Juelsminde Rådhus, hvor biblioteket får ny base i de kommende år. Det giver en række spændende muligheder for både bibliotek og borgere, og er samtidig med til at slanke kommunens bygningsmasse. Den nuværende biblioteksbygning bliver 1. maj overtaget af en lokal ejendomsudvikler, som ser et stort potentiale i Juelsminde.