Låneregler

for Hedensted Bibliotekerne
Bibliotekerne har mange gratis tilbud til dig. Du kan f.eks.

· låne bøger, blade, spil, film og musik

· bruge digitale tilbud - f.eks. eReolen og Filmstriben

· bruge biblioteket som studieplads, mødested eller hygge i børnebiblioteket.

· læse aviser og få adgang til internettet.

· få hjælp til at finde en bog, til opgaver m.m.

· opleve udstillinger

Du kan også deltage i vores arrangementer. Nogle er med betaling - andre er gratis.

  

Bliv låner

Hvis du er fyldt 18 år, kan du selv oprette dig som låner med NemID. Det gør du på hjemmesidens forside, øverst til højre.
Du kan stadigvæk blive oprettet som låner på bibliotekerne i den betjente åbningstid. Husk legitimation med CPR-nummer. Du kan bruge sundhedskortet som lånerkort eller du kan få et lånerkort.
Du er ansvarlig for det, der bliver lånt på kortet.
Hvis du mister dit sundhedskort/lånerkort, skal du give biblioteket besked for at undgå misbrug.
Husk at fortælle os, hvis du får ny mailadresse eller nyt telefonnummer.
www.hedenstedbib.dk og på app'en "Biblioteket" kan du se dine lån, forny, reservere og bestille materialer på Hedensted Bibliotekerne m.m.
www.bibliotek.dk kan du bestille materialer fra biblioteker i hele landet til afhentning på dit lokale bibliotek.

Du kan låne og aflevere på alle Hedensted Bibliotekerne
Lånetiden er normalt 30 dage - undtagen på spillefilm, der har 14-dages lånetid. 
Afleveringsdatoer står på udlånskvitteringen og på din lånerkonto på hedenstedbib.dk og på app'en "Biblioteket".
Du kan forny op til 2 gange (hvis materialet ikke er reserveret til andre).
Når du afleverer i automaten, så husk at sikre dig, at alle materialer er afleveret. 

Aflever til tiden!
Rettidig aflevering skal ske senest på afleveringsdatoen i bibliotekets åbningstid. Du kan få en påmindelse på mail/sms 3 dage, før du skal aflevere. 
Du skal betale et gebyr, hvis du afleverer for sent, uanset om du har modtaget en påmindelse eller ej.
Det er dit ansvar at holde øje med afleveringsdatoen.

Vi tilskriver gebyrer efter reglerne i Biblioteksloven § 21.

Hvis du skylder 200 kr. eller mere, bliver du udelukket fra at låne. Du er velkommen til at låne igen, når du har betalt. Du kan betale kontant på biblioteket i den betjente tid, med dankort på hedenstedbib.dk eller med MobilePay i app'en "Biblioteket".

Overskridelse - antal dage

Gebyr - voksne (fra 16 år)

1-14

10 kr.

Efter dag 15

Hjemkaldelse pr. mail/sms

15-27

40 kr.

28-44

80 kr.

45-

200 kr.

 

 

Du får en saldoopgørelse i din e-boks, hvis du skylder 80 kr. eller mere til Hedensted Bibliotekerne. Det skyldige beløb kan blive overdraget til inddrivelse ved Hedensted Kommune.

Hvis du ødelægger eller mister et materiale, skal du betale nypris plus klargøring. 
Biblioteket hæfter ikke for skader på computer/spillemaskiner m.m., som et af bibliotekets materialer er skyld i.

Låneregler for voksne

 

Lånerkort til børn

Sådan bruger du biblioteket
Alle kan bruge biblioteket og det er gratis.
Du kan låne bøger, blade, lydbøger, film, spil (f.eks. Wii) og brætspil m.m. Du kan også bruge internettet.
Du kan få hjælp til at finde en god bog, til opgaver m.m.
Spørg hvis der er noget, du er i tvivl om.

På nettet
Du kan låne e-bøger, lydbøger og film på nettet med dit lånerkort og pinkode. Se mere på www.hedenstedbib.dk

Lånerkort
En af dine forældre eller din værge skal først udfylde en indmeldelsesblanket. Bagefter kan du få et lånerkort, eller du kan bruge dit sundhedskort som lånerkort. 
Hvis dit lånerkort bliver væk koster et nyt 10 kr.
Husk at fortælle os, hvis du får ny mailadresse eller nyt telefonnummer.  

Lån
Du kan bestille materialer, som ikke er hjemme. Du får besked på sms eller mail, når du kan hente dem.
Lånetiden er normalt 30 dage - undtagen på spillefilm, der har 14-dages lånetid.
På hedenstedbib.dk og på app'en "Biblioteket" kan du se dine lån, forny, bestille materialer m.m.
Du kan låne materialer igen (forny dem), hvis ikke andre venter på dem. Du kan forny max. 2 gange.
Du har ansvar for det, der bliver lånt på dit kort.
Pas derfor på det du låner! Lad ikke andre låne på dit lånerkort.
Når du afleverer i automaten, så husk at tjekke, at alle materialer er afleveret.

OBS! Når du fylder 16 år, så gælder voksenreglerne.

Til forældre - læs om erstatningsansvar her:

Forældre har erstatningsansvar for børn under 18 år.
Forældre/værger hæfter for skader (herunder bortkomne bøger etc.), som barnet er erstatningsansvarlig for - med indtil 7.500 kr. for hver skadegørende handling eller undladelse. 
Se evt. mere i Lov om hæftelse for børns erstatningsansvar § 1.

Låneregler for børn
Forældretilladelse - skal dit barn have et lånerkort, så udfyld denne