Vitaminer til krop og hoved

Er du 60+, og vil du gerne have vitaminer til krop og hoved...?

Vi inviterer dig til at deltage i et sjovt og lærerigt forløb med fokus på natur, bevægelse, mad og kultur.

Hver tirsdag i september og oktober deltager du i en række spændende aktiviteter som fx SMART-training, foredrag, hjernerigtig madlavning, gå-en-bog og udflugt i ”Salatfadet” til Træskohage Fyr.
Du kan læse mere om alle aktiviteterne nedenfor.

Program:

1. september 2020, kl. 14-16:
Velkomst og Foredrag ved Henning Kirk om Det gode seniorliv. Afrunding med kaffe og kage.

8. September 2020, kl. 14-16:
Gå-en-bog. Der læses en tekst højt, hvorefter vi på en gåtur tager en snak om den læste tekst.

15. september 2020, kl. 14-16:
Vi tager på tur til Træskohage Fyr i den åben vogn "Salatfadet". Formanden for Stouby Lokalråd - Ole Lyse krydrer turen med spændende fortællinger og små hjernevridninger.

22. september 2020, kl. 14-16:
SMART-training ved Hedensted Søerne med professionel DGI-instruktør - Mette Hjuler. SMART-Training er øvelser, der stimulerer kroppens koordinationsevner. Der indlæges pause med sunde forfriskninger.

29. september 2020, kl. 14-16:
Vi tager på gåtur rundt i Juelsminde med naturvejleder fra Glud Museum - Jens Kjær. På turen fortælles spændende egnshistorier, og vi får digitale tips om fx QR-koder.

6. oktober 2020, kl. 14-16:
Foredrag om fordelene ved at gå. Bagefter går vi en tur i lokalområdet.

13. oktober 2020, kl. 10-16:
Vi laver hjernerigtig mad og nyder det i fællesskab.

20. oktober 2020, kl. 14-16:
Dans dig glad. Seniordans ved instruktør Birte Stisen. Der indlægges pause med sunde forfriskninger.

27. oktober 2020, kl. 10-16:
Fællessang og musikquiz. Vi slutter hele forløbet af med en god hjernerigtig frokost. 

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig på biblioteket i den betjente åbningstid eller via hjemmesiden HER...
Ved tilmelding forventes det, at du deltager i alle 9 planlagte aktiviteter.
Der er begrænsede pladser. Bliver der udsolgt, oprettes en venteliste, hvor du kan få information om ledige pladser. 

I august får alle tilmeldte tilsendt et udførligt program med præcis information om tider og steder for de enkelte aktiviteter.

Aktiviterne er arrangeret i samarbejde mellem Glud Museum, Pensionisthøjskolen i Hedensted Komnnune og Hedensted Bibliotekerne.
Vitaminer til krop og hoved er en del af HOLD HJERNEN FRISK, som er et national projekt, der omsætter viden om sund aldring til konkrete aktiviteter og er et samarbejde mellem DGI, Slots- og Kulturstyrelsen, Sangens hus og Dansekapellet.

Læs mere om HOLD HJERNEN FRISK her...

For flere oplysninger kontakt:

Louise Westermann Mathisen
Udviklingskonsulent
Telefon: 79741354
email: louise.westerman@hedenstedbib.dk

Dorthe Kristensen
Bibliotekar
Telefon: 79741351
email: dorthe.kristensen@hedenstedbib.dk

HOLD HJERNEN FRISK LOGO, Nordea fonden logo