Lektørudtalelse

Forfatter: Julie Arndrup

Kort om bogen

Gregg skal finde en date til skolens valentinesfest og frygter at ende uden, selvom hans bedste ven heller ingen date har. En sjov og genkendelig historie til 10-13-årige piger og drenge

Beskrivelse

Den syvende bog om "Wimpy Kid" handler om Greggs problemer med kærligheden. Gregg skal til valentinesfest på skolen og vil gerne finde en date, så han ikke skal føle sig udenfor, selv om hans bedste ven heller ikke har en date og de derfor er to. Tilfældigvis får Gregg sig en date inden den store aften, og nu er det kun hans ven der er alene. Men heldigvis ved man jo aldrig hvad der kan ske med kærligheden. Bogen er en blanding af sorte og hvide stregtegninger og tekst

Vurdering

En sjov og genkendelig historie om familieliv, venskab, skoleliv, det første møde med kærligheden og besværet med at passe ind. Bøgerne om Gregg er elskede, og det er ikke uden grund. De er overskuelige og tiltalende for den læser der skal overtales lidt, og de er fulde af humor og situationer børn nemt kan relatere til

Andre bøger om samme emne

Samme humor som vi kender fra fx Kaptajn underhyler og den sensationelle saga om Svend Stinkesnot. Der findes efterhånden et par serier med mange illustrationer, men ingen der taler helt lige så meget til drengene

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk