Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Old boys fodbold er en vigtig ting. Især når man er "helt ude i Hampen". Bogen er en selvstændig fortsættelse af Helt ude i Hampen. For lidt ældre mænd, der godt kan lide en hyggelig skrøne

Beskrivelse

Der er flyttet en ny mand til Hampen. Anders L. Kjeldsen, Hjalte J. Poulsen og Julius A. Carlsen er begejstrede, for det er ensbetydende med en ny mand på Hampen IFs Old Boys hold. Den nytilflyttede filosof fra Århus, ved navn Gorm K. Kristoffersen, er intetanende om sin nye titel "fodboldfilosof", og ikke mindst de forventninger der knytter sig hertil, men sådan bliver det. Nu skal der udtænkes strategier, for træner Anders L. Kjeldsen har tænkt sig, at holdet skal vinde over de stærke Ejstrupholm. Den nytilflyttede ved slet ikke, hvad der venter ham, men det finder han ud af

Vurdering

De fleste kender til at et lokalsamfund har uskrevne regler, titler og hakkeordener. Med omdrejningspunkt omkring en old boys fodboldkamp, tegner forfatteren et herligt og hyggeligt portræt af de synergier, der er i et lille lokalsamfund. Bogen rummer mange morsomme og joviale betragtninger omkring midaldrende mænd. En lille, humoristisk skrøne, hvor forfatteren laver kærligt grin med lillebysamfundet. Der leges også lidt med sproget, hvilket fungerer fint til tekstens indhold

Andre bøger om samme emne

Minder om Finn Søeborgs morsomme og letlæste hverdagsbetragtninger

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk