Lektørudtalelse

Forfatter: Annemette Schønberg Johnsen

Kort om bogen

Thriller om en ung kvinde, Mia, der bliver kidnappet og holdt fanget i en afsides beliggende hytte. Da politiet endelig finder hende, har hun fået hukommelsestab. Velunderbygget psykologisk spænding, der overrasker

Beskrivelse

Amerikansk debutroman om Mia, ca. 25 og familiens sorte får, der en aften på en bar går med en fremmed mand hjem, uvidende om at han har planlagt at bortføre hende. I stedet for at overgive hende til den mand, der har bestilt bortførelsen, bringer han hende til en hytte langt væk. Der udvikler sig et forhold imellem de to, og efter befrielsen har traumet fået Mia til at glemme alt. Hendes fortvivlede mor og dominerende far kæmper på hver deres måde for at få den datter tilbage, de i flere betydninger har savnet. Fortællevinklen skifter mellem bortføreren, Mias mor og kriminalkommissæren

Vurdering

Spændende, velskrevet psykologisk thriller, som kan læses bredt, også af dem som normalt ikke læser spændingsromaner. Beskrivelsen af Mias Stockholm-syndrom, bortførerens triste baggrund og den på overfladen pæne, velhavende families mindre pæne hemmeligheder er interessant og troværdig. Den overraskende slutning får historien til at brænde ekstra fast hos læseren

Andre bøger om samme emne

Romanen er i samme stil som fx bøger af Kate Atkinson, Tana French, Gillian Flynn, der alle skriver psykologisk velfunderede spændingsromaner

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk