Lektørudtalelse

Forfatter: Pia Gunilla Park

Kort om bogen

For Jessie er det svært at være ny elev på en fancy high school, svært at flytte ind i sin fars nye kones luksusvilla, svært at have mistet sin mor. Men så dukker der en mystisk mail op i hendes mailbox, en mail der kan ændre alt. For 14-16-årige

Beskrivelse

Jessis mor er død, og hendes far har genfundet kærligheden. Jessie må forlade sin veninde og flytte fra Chicago til Los Angeles, til et liv i luksus hos sin fars nye kone og hendes utålelige søn. Jessie er ensom og har svært ved at finde sig selv og falde på plads. Men så begynder Jessie at modtage mails fra den anonyme "Somebody/nobody" som tilbyder hende vejledning og råd til at få nye venner og begå sig. Men kan Jessie stole på afsenderen og kan man få følelser for en, som man end ikke kender navnet på?

Vurdering

"Fortæl mig tre ting" er en velskrevet, sjov, spændende og romantisk YA om at finde sig selv, lære at leve med en stor sorg og give plads til forelskelsens flirtende sus. Men også en klog og hjertevarm feel-good historie, om at turde åbne sig, for at kunne blive hel igen

Andre bøger om samme emne

I Vores kemiske hjerter møder vi Grace, der bærer på en stor sorg og Henry, der forelsker sig og forsøger at få Grace på fode igen