Om dette arrangement

Tid
12:50
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Kurser

IT-hjælp og kurser 2017

03.07.17
IT-hjælp: ring til os, så aftaler vi et tidspunkt, hvor du kan få hjælp til det, du gerne vil lære noget om.

IT-spørgetime
Fra tirsdag d. 5. september kan du komme til IT-spørgetime på bibliotekerne i Juelsminde og Hedensted.
Det foregår den første tirsdag hver måned imellem kl. 10-11.
Hvad enten du skal oprette en mail-konto, scanne et billede, låne en e-bog, i kontakt med det offentlige via internettet eller noget helt andet, så er der hjælp at hente. Det koster ikke noget og der er ingen tilmelding.

Kurser: hvis du kan samle en gruppe på minimum 8 personer, tilbyder vi at komme ud til jer og afholde kursus - det kan være i læseklubben, på arbejdspladsen eller et helt redje sted. Vi lægger også gerne lokaler til. Nedenfor kan I se, hvad vi f.eks. afholder kursus i. Vi tilpasser selvfølgelig indholdet til netop jeres ønsker og behov.:
iPad eller Android tablet: Vi kan hjælpe dig med at bruge din iPad eller Android tablet, uanset om du er nybegynder eller har styr på de mest almindelige ting.
Billedbehandling på PC eller tablet: Du kan lære små fif, der gør dine billeder meget bedre. Billedbehandling på PC i browseren Google Chrome eller på tablet via app'en Snapseed (findes gratis til Android og iPad).
Bibliotekets nettjenester: Få mere glæde af bibliotekets tilbud og udnyt dine muligheder for at låne e-bøger, lydbøger og film på din PC, tablet eller smartphone.
Digital postkasse, e-Boks og Nem-ID: Alle borgere fra 15 år skal have en digital postkasse fra det offentlige. Er du i tvivl om, hvad en digital postkasse er, og hvordan den bruges? Eller hvad forskellen på e-Boks og Digital Postkasse er?
Sociale medier: Facebook, Instagram, Twitter - og så videre! Få hjælp til de mest basale ting om de sociale medier, du har brug for at vide mere om.
Informationssøgning: Hvordan finder du de rette informationer og sorterer alt det unødvendige fra? Vi hjælper dig uanset om det er informationssøgning til en skoleopgave, til dit arbejde eller bare af ren interesse.