I fokus
Min ven vil dø
Freja Polonius fulgte i et år sin ven, Preben Nielsen, der efter en arbejdsulykke var lammet fra halsen og ned. Hun ville prøve at forstå, hvorfor han gerne ville dø, og hvorfor vi ikke tillader aktiv dødshjælp i Danmark. Historien er et gribende livtag med den danske holdning til aktiv dødshjælp - og en nu tavs mands endegyldige bidrag til en debat, han insisterede på at deltage i. Mandag den 29. april kl. 19 på Hedensted Bibliotek.
Bogsalg i Hedensted
Glæd jer til BOGSALG! Som en del af Bibliotekernes Verdensmålsuge "UGE17" afholder vi bogsalg på folkebiblioteket i Hedensted. For at gøre plads til nye titler på hylderne, har vi derfor fået brugte, men brugbare bøger i overskud. Så kom og gør en god bæredygtig handel, så bøgerne kan få et nyt liv på nye hylder. Hele uge 17 fra mandag den 22. april kl. 11.00 til søndag den 28. april er der bogsalg i Hedensted.
Far Café
Far Café får en ny omgang inden sommerferien på Folkebiblioteket i Hedensted. FAR CAFÉ er åben fra kl. 10 - her er der kaffe og the på kanden og mulighed for hyggeligt fællesskab med andre forældre på barsel. Tilbuddet er helt uforpligtende og åbent for alle fædre (på barsel) med børn i alderen 6-12 måneder.
Fortælletur ved "Slottet i skoven"
I samarbejde med Natur & Ungdom Hedensted inviterer vi til familiedag ved Hotel Vejlefjord. Dagen vil stå i naturens og fortællingens tegn, med blandt andet højtlæsning, mad over bål, gåtur og gode historier fra området fortalt af naturvejleder, Benny Jensen.
Naturbingo
Vær med til Naturbingo, og se om I kan finde spindelvæv, firkløvere, brændenælder, fjer og meget mere, når I går rundt i naturen. Kom ind og hent din æggebakke og bingoplade på folkebiblioteket i Hedensted, Tørring, Hornsyld og Uldum i hele åbningstiden - så er I parate! Fra mandag den 22. april til lørdag den 11. maj.