Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Elkjær Smedebøl

Kort om bogen

En samling fakta om de mest vindende europæiske fodboldklubber. For fodboldfans mellem 8 og 14 år

Beskrivelse

Bogen omtaler tyve populære europæiske fodboldklubber. Først et helsides foto af en fan og en side med klubbens navn og logo. På næste opslag kan man læse hvornår klubben blev grundlagt, dens fulde navn, hvor de spiller og klubbens kælenavn. Her er også billeder af og faktabokse om nogle af klubbens mest berømte og dygtige spillere og oversigt over vundne nationale mesterskaber, Champions Leauge og UEFA Cup. På sidste opslag er "10 ting du skal vide om...", fx hvilke danskere der har spillet i klubben, om logoet, spillerdragten eller stadionet. Bogen har hårdt omslag med guldskrift og alle klubbernes logoer på forsiden

Vurdering

En flot bog som kan læses af nye fodboldfans der vil vide mere om europæiske fodboldklubber, eller til klubfans der vil vide mere om deres klub. Bogen er farverig, har masser af flotte billeder og en virkelig fin forside

Andre bøger om samme emne

En lettere bog om ti fodboldklubber er Store fodboldklubber. Hvis du kan lide denne bog, kan du også læse Fodbold verdensrekorder og De største fodboldlegender. Hvis du vil læse om danske fodboldspillere skal du læse De største danske fodboldspillere