Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Spændende og intens psykologisk thriller hvor en 5-årig dreng bliver dræbt af en flugtbilist. Hvem kørte bilen? Hvilke mørke hemmeligheder ligger bag drabet? For læsere af thrillere og spændingsromaner

Beskrivelse

Jacob på 5 år bliver dræbt af en flugtbilist, og det vender op og ned på Jenna Grays liv. Hun vælger at flygte til Wales hvor hun ensomt og sky slår sig ned langt fra alle. Imens følger vi både kriminalkommissær Ray Stevens' opklaring på drabet samt hans familieliv som knager. Langsomt og stykvis får vi indblik i Jennas mørke fortid som er knyttet til nutidens drab på Jacob. Bogens kapitler varierer imellem forskellige jeg-fortællere og fortællere i 3. person

Vurdering

En utrolig spændende psykologisk thriller som både er uhyggelig og rørende med et svært gennemskueligt plot. Man er hele følelsesregistret igennem, og de skiftende synsvinkler gør, at man kommer ind under huden på nogle af personerne og er mere distanceret til andre. Det giver en god spændingseffekt og variation i kapitlerne. Bogen tager sig god tid og har en gennemarbejdet karakterudvikling. En virkelig velskrevet thriller

Andre bøger om samme emne

Et eksempel på lignende bøger kunne være Joy Fieldings bog Hævnens vej som er en psykologisk thriller om hustruvold. Et andet bud kunne være Molly Katz' bog Ingen så noget som handler om hustruvold og opklaringen af en flugtbilists drab på en 2-årig dreng

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk