Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

Hvordan kan man løse et mysterium, når man ikke kan huske ledetrådene? Den virkelighed befinder Maud sig i, da hun begynder at lede efter sin forsvundne veninde Elizabeth. I denne psykologiske spændingsroman skal vi 70 år tilbage i tiden for at finde svaret på et uløst mysterium. Til læsere af spændingsromaner

Beskrivelse

Maud er en ældre dame, der hele tiden glemmer, hvad hun skal. Men hun ved, at hendes veninde Elizabeth er forsvundet. Det står på sedlen i hendes lomme - og sedler har hun mange af, da alt skal skrives ned for ikke at forsvinde helt. Problemet er at ingen vil tage hende alvorligt - hverken hendes datter, hjemmehjælperne, Elizabeths søn eller politiet. Bogen er skrevet så læseren er i Maud. Og handlingen forløber i to spor - et nutidigt og et tilbageblik til Mauds barndom; som hun husker meget tydeligere end nutiden. Og svaret på mysteriet om Elizabeth skal findes i fortiden. Romanen er den bedst sælgende debutroman i England i 2014

Vurdering

En meget fængslende roman om at blive dement. Samtidig er det en vellykket psykologisk spændingsroman

Andre bøger om samme emne

Det er en historie helt i sin egen klasse, men den kan sammenlignes med Gillian Flynns spændingsromaner. Om demens findes også romanen Stadig Alice

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk