Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

"Han har aldrig sagt noget, altid været så diskret, at det lignede en undvigelse." Kort roman om at komme på plads med sig selv. En posthum udgivelse af Klaus Rifbjerg, som henvender sig til alle med interesse for dansk litteratur

Beskrivelse

På en ferie i Spanien sidder jeg-fortælleren og døser. En ældre mand kommer gående imod ham - er det hans afdøde far? De to tager på rejse gennem det spanske landskab, en slags dannelsesrejse for jeg-fortælleren. For posthumt er faderen endelig i stand til at åbne op om sig selv, om hvem han er/var. "Jeg giver ham Spanien, hvis han giver mig sig", skriver jeg-fortælleren. Så mens far og søn rejser gennem landet, fortæller faderen fx om sin første kærlighed Anna, der døde af den spanske syge. Undervejs drikkes der store mængder alkohol. Da hovedpersonen vågner af sin døs, er faderen væk

Vurdering

En smuk fortælling om et far/søn forhold, der kommer på plads år efter faderens død, og om en mand der opnår selvforståelse. Der er en drømmeagtig, beruset stemning over fortællingen, hvormed forfatteren elegant bryder rammerne for normalitet. Sprogligt er Rifbjerg i særklasse, og hans stilsikre legen med sproget er en fryd for læseren

Andre bøger om samme emne

Rifbjerg har tidligere skrevet om sit Spanien, fx i novellesamlingen På bænken og andre noveller. Uden yderligere sammenligning, minder den atypiske biltur lidt om Døden kører Audi

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk