Lektørudtalelse

Forfatter: Tina Schmidt

Kort om bogen

Litterært krigsepos om krig, had og ondskab som et grundvilkår. Målgruppen er voksne læsere

Beskrivelse

Romanens hovedperson er løst baseret på Diego de Henriquez, som boede i Trieste og manisk indsamlede våben og genstande til et krigsmuseum, et museum som skulle vise krigens (især 2. verdenskrigs) grumhed og dermed ende alle krige. Romanen følger kuratoren Luisa Brooks, der efter mandens død gennemgår alle museets rum og de effekter, der findes i hvert enkelt rum. Via genstandene fremkommer en række små historier, både om Polen under 2. verdenskrig, Trieste i efterkrigstiden og Mexico. Genstandenes historier blander sig med Luisas og hendes jødiske mors egne historier

Vurdering

Storslået bog. Forfatteren formår trods de utallige sidehistorier at samle sit plot og hele tiden få det til at handle om muligheden for godhed på trods af alle de sindssyge ting, vi mennesker gør ved hinanden på grund af fanatisme, religion og had

Andre bøger om samme emne

Der findes et utal af romaner om det moralske opgør efter 2. verdenskrig. Af de mest vellykkede er Primo Levis Tøbruddet og Imre Kertész' De skæbneløse

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk