Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Susanne med det sorte øje er navnet på en smuk blomst, men også kaldenavnet på fire piger hvoraf Tessa er eneste overlevende i buketten af "Sortøjede piger". For læsere af psykologiske thrillere og de såkaldte "domestic noir" romaner

Beskrivelse

Det er tyve år siden at Tessa blev fundet i en massegrav, som eneste overlevende blandt fire piger. Tessa har ingen erindring, men hendes vindeudsagn sender en mand på dødsgangen, men er det den rigtige? Da Tessa finder gule blomster udenfor sit vindue, er hun ikke længere i tvivl. Hun og hendes teenagedatter er truet på livet. Og hvor er egentlig Tessas barndomsveninde Lydia blevet af? Tessa tvinges til at huske, og kradse hul i den mur hun har skabt omkring sin erindring. Bogens synsvinkler skifter mellem 16-årige Tessie i 1995, som snakker med sin psykiater og den voksne Tessa

Vurdering

I starten af denne uhyggelige roman, sidder man som læser med en tåget fornemmelse, men langsomt letter tågen og det til tider svært gennemskuelige plot folder sig ud. Der er en gennemgående ildevarslende stemning, som langsomt og ganske originalt leder læseren tættere og tættere på en forståelse. Velskrevet og original underholdning, hvor Tessas forvirring har en afsmittende effekt på læseren

Andre bøger om samme emne

Bogen kan sammenlignes med andre psykologiske thrillers, hvor en forvirret men stærk kvinde langsomt afdækker en uhyggelig hændelse. Her kan nok bedst fremhæves den meget populære Kvinden i toget

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk