Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Underholdende skør skrøne, der følger 5 mænd på deres biltur i en Ford Escort. Bilturen går fra deres hjemstavn helt ude i den midtjyske landsby Hampen til Polen, hvor de vil købe en billig gris til den årlige grisebassefest. For dig, som søger skrøner og humoristiske småhistorier

Beskrivelse

En morgen efter en aften med øl og håndfast mandehumor starter 5 mænd fra Hampen deres jagt på billige svin i Polen. Bag rattet i en Ford Escort, årgang 1995, sidder Anders L. Kjeldsen, der er "en stor mand i både mund og krop". I bilen er også Hjalte J. Poulsen. Hjalte og Anders er "bedste venner siden tidernes morgen". Bagsædet besættes af Emil K. Larsen. Emil er lige blevet gift med lækre Silke T. Larsen. Om ham lyder skrønen bl.a.: "Har man som han udseendet med sig, behøver man ikke andet for at skille sig ud." På bagsædet sidder også Jesper M. Hermansen. Han er smed, stærk, stor og tung på alle måder. Den 5 passager er Tosh. S. Nissen, der er så lille, at han har problemer med se over ratstammen i en almindelig bil. I Polen får de 5 følgende karakteristik af en landmand: "To kæmper, to mennesker og en nisse"

Vurdering

Sjov skrøne, der indimellem er velgørende helt ude i hampen. Forfatteren skriver indledende: "Det er skrønens magi, når alting endnu ikke er på formel, og når livet bare er livet uden at være tøjlet. Alt det kan det - helt ude i Hampen."

Andre bøger om samme emne

Kommer til at tænke på Jørn Riels skrøner og humoren fx hos Finn Søeborg

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk