Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

Kort om bogen

Herlig bog, der blander historie og tegneserie og fortæller en både sjov og gribende historie om Freddy, hans familie og vennen Eskild. Til oplæsning fra 6 år og selvlæsning fra 9 til 12 år

Beskrivelse

Freddy bor hos sin mor, sin storebror og to deltidssøstre. Moren får tit ny kæreste, og de flytter altid ind hos ham. Freddy er ret god til at skifte skole, men er træt af det, og ville hellere bo hos sin far, men han bor i en lille campingvogn temmelig langt væk. Freddy bliver gode venner med Eskild. Han har en dyreklub og den bliver Freddy medlem af. Det er slet ikke let at være Freddy, og på en tur til Rødby bliver det hele bare for meget... Freddy fortæller historien, og da det hele bliver så svært for ham at han ikke kan finde ord, bliver historien til en tegneserie og der sker nye og uventede ting

Vurdering

Bogen giver en fin og finurlig skildring af livet i en familie der har det svært. Den er fuld af humor, skæve indfald og tegninger, der understreger stemningen og føjer nyt til historien

Andre bøger om samme emne

Læs også Den enestående, usædvanlige, spektakulære, grænseløse, mirakuløse Mukkeline Hansens forbløffende eventyr af Finn-Ole Heinrich og derefter Kim Fupz Aakesons Jeg er William, som begge tager fat på problemerne med humor og er fulde af skæve indfald

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk