Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Hedengran Rasmussen

Kort om bogen

For alle der følger med i tv-programmet af samme navn - og alle andre der gerne vil have ny inspiration til kagebagning i den svære ende

Beskrivelse

Bogen indeholder et eksklusivt udvalg af de lækreste opskrifter fra samtlige af det populære tv-programs sæsoner. Her er brød og boller, flødekager og konditorkager, småkager, cupcakes og andre små kager, lagkager, kager til festlige lejligheder og ikke mindst finalekager. Indledningen er af dommer Jan Friis-Mikkelsen og bagest er et alfabetisk register. Det er ikke de letteste opskrifter, vi her bliver præsenteret for. Opsætningen er dog ret traditionel - opskrifter med ingredienser og vejledning på venstre sider - nogle vejledninger fylder dog flere sider - og en tegning af resultatet på højre side samt et lille foto af ophavskvinden-eller manden med fornavn samt hvilken sæson, de har været med i. Der er også farvefotos af deltagerne mens de arbejder. Ingredienslisterne er til tider ret lange, og ikke alle ingredienser er helt almindelige - såsom hø og miroirgelé

Vurdering

En indbydende kogebog - dog med ret svære opskrifter, der nok skal blive populær hos alle dem, der trofast følger de forskellige sæsoner i tv

Andre bøger om samme emne

I 2015 er udgivet Kagekarma af en tidligere bagedyst-vinder. Er også lidt i stil med Mette Blomsterbergs bøger; dog virker bagedyst-opskrifterne sværere og mere indviklede

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk