Lektørudtalelse

Forfatter: Anne Grete Jacobsen

Kort om bogen

Psykologisk thriller om en kvinde, som elsker sin mand, men som alligevel bliver fanget ind i et farligt spil via en datingside. For læsere af spændingsromaner

Beskrivelse

S.J. Watson debuterede med Før jeg lukker øjnene. Han fortsætter i sporet med psykologiske thrillere, her centreret om en kvinde. Julia lever i et trygt og lykkeligt ægteskab sammen med mand, og de har adopteret Connor, som er søsterens søn. En dag får Julia den chokerende besked, at hendes søster, Kate, er fundet myrdet i Paris. Blandt søsterens efterladte papirer finder Julia passwords til forskellige datingsider, og Julia beslutter, at hun vil logge sig på som Kate, for at se om hun kan få kontakt til hendes morder. Hun får kontakt til Lukas, og forholdet udvikler sig, men kan hun stole på ham, og er han den, han giver sig ud for at være?

Vurdering

Jeg synes plottet er godt fundet på, og der er ingen tvivl om, at forfatteren har et godt greb om sin historie. Alle kan lave sig en profil på nettet, og alle kan få kontakt med mange personer, men hvem gemmer sig egentlig bag profilerne? Romanen fortæller også om en kvinde, som kæmper med sin fortid og sit tidligere misbrug, men desværre synes jeg ikke slutningen holder, den er meget dramatisk på en ikke-overbevisende måde

Andre bøger om samme emne

I Savner dig er plottet også bygget op om datingsider og de mere mørke sider af internettet

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk