Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

En nat står der et monster udenfor Conors vindue, men han er ikke bange, for der er et helt andet uhyre der giver ham mareridt. For alle over 12 der kan lide historier der rører én

Beskrivelse

Drengen Conor vågner en nat ved at der står et virkeligt monster i hans have. Det forsøger at skræmme ham, og undres over at det ikke lykkes. Men Conor har en større frygt i sit liv, og monsteret beslutter sig for at hjælpe ham med at se sin frygt i øjnene. For Conors mor har kræft og det er alvorligt nu, hvor Conors far er rejst til USA med sin nye kone. Og Conor har en hemmelighed, han ikke kan fortælle til nogen

Vurdering

Det er en fantastisk historie om sorg og at acceptere tab i livet, som i sig selv ville være en virkelig god bog, men som hæves til et højere niveau af Jim Kays skræmmende og imponerende illustrationer. I sin helhed er bogen et mesterværk

Andre bøger om samme emne

Historien om tab og sorg ligner titler som Peter Barlachs Det værste i verden og Jesper Wung-Sungs Ud med Knud

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk