Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Jorden angribes af grusomme rumvæsner, der har udslettet talrige civilisationer, men som nu kommer til at stå overfor en modstander, hvis lige de aldrig før har mødt: børnene fra Anemoneklassen. For dem der kan lide spændende og sjov superhelte-action

Beskrivelse

Specialskolen Solstrålen har en klasse med en samling helt specielle, udadreagerende børn. De er pædagogernes skræk og giver hjælpelærerne tilbagevendende mareridt. Men en dag bortføres børnene til nogle onde rumvæsners skib. De er en fortrop for en snarlig invasion, som skal undersøge os mennesker, for at fastslå hvor lette vi er at udrydde. Men det skal vise sig, at de er aldeles uforberedte på mødet med de fire elever fra Anemoneklassen. Bogen er illustreret af Peter Nielsen som også stod for forsiden til Jürgensens Løbende tjener og Leis Sort vand

Vurdering

Forfatteren har skrevet en virkelig spændende og til tider fantastisk morsom historie om en lille flok outsidere, der bliver tvunget til at tage kampen op mod en hel hær af væmmelige rumvæsner. Der er sjov, klamme rumvæsner og superhelte-slagsmål for alle pengene. Det er en bog som vil tiltale alle drenge (og rigtig mange piger), der kan lide action-fyldte bøger

Andre bøger om samme emne

Målgruppen vil sikkert have læst Kenneth Bøgh Andersens Antboy - Tissemyrens bid og vil sikkert også synes om Esben Skovgaards morsomme Universets tungeste

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk