Lektørudtalelse

Forfatter: Elisabeth Bennetsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Her følger oversættelserne af de næste to bind i den humoristiske serie for drenge fra 11 år, som er blevet en kæmpesucces i USA og England. "Ikke"-dagbogs graphic novel crazy humor bøger med forsider, der matcher bind 1

Beskrivelse

Seriens første bind hed En tøsedrengs dagbog, og den kom på et andet forlag i 08/45, men teksten er stadig sat i håndskriftstyper på linieret papir med kluntede, barnlige og morsomme illustrationer. Bøgerne er også morsomme i deres afslørende jeg-beskrivelser af det klemte mellembarn Greg, der prøver at overleve mellem en terrorist af en teenagestorebror, en storsladrende lillebror foruden hverdagens benhårde skolehierarki. Men Greg er en ægte plattenslager, der forstår at navigere ved at tie, når det er klogt og spekulere i, hvornår det kan betale sig fx at melde sig som skolepatrulje med ret til varm kakao. Den ret forsvandt så, da han løb efter småunger med regnorm på en pind. Bøgerne er en perlerække af Gregs selvudleveringer, morens kreative forsøg på opdragelse, samvær med den kiksede ven Rowley og frygten for at blive ostesmatten! Det er svært at fremhæve det bedste, men måske er det teaterstykket i Ikke en dagbog. Læs det selv

Sammenligning

Jeg fik mindelser til klassikere som serien om Adrian Mole og den oldgamle serie om Jeppe af Goscinny

Samlet konklusion

Jeg har læst hele serien og synes den over en kam er: hurtigt læst, morsom, veloplagt og i den overkommelige ende, når vi snakker omfang. Jeg kunne godt finde på at anbefale dem til oplæsning også

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk