Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Anvendelse/målgruppe/niveau

En god kalenderhistorie til julemåneden. Til højtlæsning fra 6 år og til selvlæsning fra ca. 10 år

Beskrivelse

Peter Gotthardt er som forfatter ikke ukendt på de danske folkebiblioteker. Jul på den gamle herregård er en kalenderhistorie som den slags skal være. Der er mange forviklinger og sidehistorier, og den lykkelige slutning, som vi alle håber på lige fra den 1. december. Bogen er illustreret af den yderst kompetente Laila Petersen, der giver den gode historie et lækkert og indbydende udseende

Sammenligning

Der er mange lighedspunkter mellem denne bog og Kenneth Bøgh Andersens Juleønsket, 2008, og begge bøger vil appellere til samme målgruppe

Samlet konklusion

En virkelig god julebog som vil gøre sig godt på vore hylder med julematerialer. Den vil uden tvivl kunne begejstre rigtigt mange af vore yngre brugere og deres forældre

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk