Lektørudtalelse

Forfatter: Per Drustrup Larsen

Historien er kendt fra flere medier. Dels er den tidligere udgivet som bog i flere udgaver med titlerne Ondskabens hotel og Drengen der skinnede, og dels er den filmatiseret bl.a. i en udgave med Jack Nicholson i en dæmonisk rolle. Der er tale om en nyklassiker indenfor gysergenren - en bog der er blevet kaldt den bedste fra gysets mester: Stephen King. Bogen burde være fast bestanddel af ethvert biblioteks bogbestand. Et kort resume af handlingen, hvor der ikke afsløres for meget af plot og slutning er på sin plads, men læs den selv. Jack Torrance får arbejde som vinteropsynsmand på det isolerede Hotel Overlook og flytter dertil sammen med sin kone Wendy og sønnen Danny på 5 år. Sønnen har telepatiske evner og opdager hurtigt ondskaben i hotellet, der langsomt tager magten fra faderen, og resultatet bliver en magtkamp mellem Danny og hotellet med alle midler. Teksten er identisk med teksten i seneste udgave fra Borgen, men bogen er trykt med lidt større sats, og det gør den nemmere at læse bl.a. i skummelt lys, hvis man tør

Hedensted Bibliotekerne    Østerbrogade 26    8722 Hedensted    Telefon: +45 79 74 13 70     hedensted@hedenstedbib.dk     EAN-nr.: 5798006261895    CVR-nr.: 29189587

Henvendelse angående arrangementer til event@hedenstedbib.dk