Lektørudtalelse
Kort om bogen
"Spring gerne over, hvor gærdet er lavest". Sådan skriver Sabine Lemire i denne herlige, kreative udgivelser med idéer til forældre og børn. Henvender sig til forældre og andre der gerne vil være kreative sammen med børn. Vil også egne sig i en børnehave eller sfo
Beskrivelse
Krydderihuse, foldedyr og slikpapirshuse er nogle af de 52 kreative projekter i denne bog. Hvert projekt består af flere fotos, samt en "sådan gør du" tekst. Der angives desuden tidsforbrug og sværhedsgrad. Forrest er en "Kom godt i gang" tekst og anvisninger på at lære at bruge fx hobbykniv og limpistol. Bagerst i bogen er skabeloner. Sabine Lemire har en lang række kreative udgivelser bag sig bl.a. 365 lege til børn
Vurdering
En lækker og farvestrålende udgivelse, fyldt med kreative projekter til forældre og børn. Det er tydeligt at forfatteren har erfaring med, ikke alene børn, men også forældres tålmodighed og evner. Derfor er det skønt, at der er noget for enhver, både de fingernemme og de mere fummelfingrede voksne. Generelt ligger alle projekterne dog i den forholdsvis lette ende, hvor alle forældre kan være med. Meget inspirerende udgivelse, som giver læseren lyst til at være kreativ med sine børn
Andre bøger om samme emne
Kan sammenlignes med andre kreative udgivelser for forældre/børn som fx Alle mødres guide til supersjov med ungerne eller Sjove idéer for hele familien