Selvhenter

Selvhenter er et tilbud om at hente og aflevere biblioteksmaterialer i lokale dagligvareforretninger.

    Selvhenter

    Hedensted Bibliotekerne samarbejder med:

    • Dagli'Brugsen i Glud. Selvhenter-poserne bliver leveret hertil om tirsdagen. Poserne pakkes fra Juelsminde Bibliotek. Kontakt dem på tlf. 7974 1360.
    • Dagli'Brugsen i Lindved. Selvhenter-poserne bliver leveret hertil om tirsdagen. Poserne pakkes fra Tørring Bibliotek. Kontakt dem på tlf. 7974 1350.

    Hvordan bliver jeg Selvhenterlåner?

    • Kom ind på dit nærmeste bibliotek i Hedensted Kommune. Er du allerede låner på biblioteket, kan du nøjes med at ringe til biblioteket. 
    • Fortæl biblioteket, hvilken Dagli' Brugs du gerne vil hente din Selvhenter-pose hos. 
    • Når du bliver oprettet som Selvhenterlåner, får du et Selvhenterlånerkort og en tilhørende pinkode.

    Hvordan reserverer og låner jeg som Selvhenterlåner?

    • Du kan reservere materialer via vores hjemmeside www.hedenstedbib.dk  som hvis det var til et almindeligt lånerkort. Du skal anvende nummeret, der står på kortet samt den pinkode du har fået sammen med Selvhenterlånerkortet for at reservere materialer.
    • Du kan ringe til et af Hedensted Bibliotekerne, bestille et materiale og sige, at du er Selvhenter.
    • Du kan sende en mail til et af Hedensted Bibliotekerne, hvor du skriver, at du er Selvhenter og hvad du ønsker at låne.

    Hvad sker der så?

    • De materialer, du har bestilt bliver pakket i en pose på biblioteket.
    • Derefter sender vi en mail eller sms til dig den dag du kan afhente materialet i Dagli' Brugsen.
    • Materialerne vil typisk kunne afhentes sidst på eftermiddagen i Dagli' Brugsen.
     

    Hvordan ser jeg, hvad jeg har lånt og reserveret og hvornår jeg skal aflevere igen?

    • Du kan se det på udlånskvitteringen som lå i posen sammen med dit udlånte materiale i Selvhenterposen.
    • Du kan også logge dig ind på www.hedenstedbib.dk og se din lånerstatus. Når du logger ind, så skal du bruge det nummer, der står på Selvhenterlånerkortet og den pinkode, du har fået sammen med kortet. 
    • Du er også meget velkommen til at ringe til os på biblioteket og spørge. 
    • Husk at tage højde for, at materialerne skal retur til biblioteket for at blive afleveret - Selvhentere har ekstra lang lånetid pga. transporten til og fra Dagli' Brugs og bibliotek.
     

    Hvordan afleverer jeg igen?

    • Når du vil aflevere materialet igen, putter du det i den Selvhenterpose materialet kom i, tag en ny pose på vognen i Dagli' Brugsen eller put det i en anden pose.
    • Luk posen godt og sæt et gult afleveringsklistermærke over dit navn på posen. Klistermærkerne finder du på vognen i Dagli' Brugsen. Så kan chaufføren kan se, at han skal have posen med retur til biblioteket.
    • Husk også at sætte et afleveringsklistermærke på posen med materialer du ikke ønsker alligevel, så de kan blive afleveret hurtigst muligt på biblioteket - ellers bliver materialerne ved med at være udlånt til dig.
     

    Har du spørgsmål?