Arbejder du med børn

Skoler. Skoleklasser kan besøge Hedensted Bibliotekerne efter aftale.
Emner & klassesæt
Biblioteket skalffer emner og klassesæt efter ønske. Bestil i god tid.

Projektopgave i overbygningen
8.-9. klasser tilbydes introduktion til folkebiblioteket og undervisning i bibliotekssøgning. Eleverne lærer at bestille og selvlåne materialer med cpr. nummer.

Det er nødvendigt at aftale tid til besøget. Biblioteket skal have elevernes emner på forhånd.

Asta

Dagplejere.

Dagplejekort

Hvis du er dagplejer i Hedensted kommune, kan du få et dagplejer-lånerkort, som du kan bruge, når du låner til dine dagpleje-børn.

Dagplejelån er fri for bøder/regninger - Biblioteket beder dig bare om at lære børnene at behandle bøgerne godt.

Dagplejeposer

Du kan vælge, at vi pakker en dagplejepose, som du bare skal hente. I posen er der 10 materialer: pegebøger, billedbøger, af og til en cd eller en bog til dagplejeren med inspiration til leg, kost osv. Lånetiden er 3 måneder.

Hygge og madpakker

Du er meget velkommen på bibliotekerne sammen med børnene. Her kan I lege og hygge jer og  finde de bøger, I vil have med hjem. I må gerne spise madpakker på børnebiblioteket. Mange dagplejere følges ad og bruger et biblioteksbesøg som en lille udflugtsmulighed.

Arrangementer for børn

Når vi har arrangementer for de helt små, er I velkomne til at deltage. Der er ofte rift om de gratis billetter. Så husk at melde afbud, hvis I bliver forhindret. 

Selvhenter for dagplejere i Lindved, Glud og Stenderup

Dagplejere, der har langt til det lokale bibliotek, har mulighed for at hente og aflevere dagplejeposer via 3 dagligvarebutikker.
Biblioteket pakker en pose med 10 materialer. I posen er der en udlånsbon med seneste afleveringsdato og nogle afleveringsmærkater. Lånetiden er 3 måneder. Du afleverer igen i din lokale butik (luk posen og sæt en gul afleverings-mærkat over dit navn).
Du får besked pr. mail eller sms, når vi har pakket en ny pose.

Selvhenterstederne findes her:

Dagli' Brugsen i Stenderup
betjenes fra Hedensted Bibliotek tlf. 79741370

Dagli' Brugsen i Glud
betjenes fra Juelsminde Bibliotek tlf. 79741360

Dagli' Brugsen i Lindved

betjenes fra Tørring Bibliotek tlf. 79741350

Hvis du vil tilmelde dig ordningen, så kontakt det bibliotek, der pakker poser til din lokale butik. 

Ella og farmor