Hedensted Bibliotek

Stillingsopslag

11.04.19
HEDENSTED BIBLIOTEKERNE SØGER EN ADMINISTRATIV MEDARBEJDER.

Vi søger en kollega, der har kompetencer og viden om økonomi og budget.

Vi kan pr. 1. juli 2019 eller snarest derefter tilbyde:

  • en fast stilling på 34 timer. Dit primære arbejdsområde bliver at varetage økonomi og budget i samarbejde med bibliotekschefen.
  • deltagelse i projektarbejde på tværs af organisationen.
  • der må påregnes en fast ugentlig aftenvagt til kl. 18, samt en weekendvagt ca. hver 4-5 uge (fredag til kl. 17 og lørdag til kl. 13).
  • arbejdssted er Hedensted Bibliotek.

Vi forventer at du:

  • har relevant uddannelse og erfaring med økonomi og budget (KMD OPUS)
  • er en dygtig administrator og skrap til at jonglere med administrative programmer.
  • er en erfaren IT-bruger og har lyst til at formidle og udvikle din viden i relation til kollegaer og borgere.
  • er serviceminded og har evner og lyst til brugerbetjening.
  • kan tænke ud af boksen og har lyst til at udvikle Hedensted Bibliotekerne.
  • kan arbejde selvstændigt og omsætte ideer til handling.
  • er fleksibel i forhold til arbejdstid.

Vi kan tilbyde dig:

  • personlig og faglig udvikling, udfordringer og selvstændigt ansvar.
  • en spændende, travl og sjov hverdag i et godt kollegialt miljø med tæt kontakt til brugerne.
  • en uhøjtidelig og positiv omgangstone.
  • gode faglige miljøer på tværs af bibliotekerne.
  • et arbejdsmiljø med højt til loftet og rig mulighed for indflydelse og selvstændige initiativer.

Hedensted Bibliotekerne består af 5 biblioteksafdelinger - Tørring, Uldum, Hedensted, Hornsyld og Juelsminde. Administrationen for det samlede biblioteksvæsen er samlet på Hedensted Bibliotek.
Hedensted Bibliotekerne er en projektorganiseret organisation, hvor alle har medansvar for drift og udvikling af forskellige arbejdsområder. Se mere på www.hedenstedbib.dk

Løn- og ansættelse:
I henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandled i kvalifikations- og funktionsløn. Den daglige arbejdstid tilrettelægges efter aftale.

Ansøgning og relevante bilag sendes kun elektronisk via jobportalen på Hedensted Kommunes hjemmeside. Ansøgningsfrist d. 5. maj 2019. Vi forventer at afholde samtaler: onsdag d. 15. maj.

Du er velkommen til at kontakte bibliotekschef Ulla Henriksen, tlf. 79 74 13 70 eller assistent Heidi Rasmussen, tlf. 79 74 13 82.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!