Slip din indre forfatter løs!

02.07.18
Skriv en fantasynovelle!

Er du mellem 10 og 18 år, vild med fantasygenren og elsker at udfordre dig selv som forfatterspire, så er det nu, at du har muligheden for at deltage i Herlufsholm Fantasy Bogmesses store landsdækkende novellekonkurrence og vinde spændende præmier. Konkurrencen er inddelt i tre kategorier: 10-12 år, 13-15 år og 16-18 år.

Der er flotte præmier at vinde. Alle andenpladser vinder et gavekort til Bog & ide, sponsoreret af Langes Bog og idé i Næstved, mens første præmien til hver kategori i år er en tur til Warner Bros Studio i London incl. rejsegavekort til fly. Vinderne af første præmien får deres noveller   udgivet af Tellerup på bibzone.dk samt en illustration af grafiker Danielle Finnster. De to bedste noveller i hver kategori vil blive offentliggjort på Herlufsholm Fantasy Bogmesse den 20. oktober 2018.  

Formelle krav til novellen:

  • For at deltage skal man skrive en novelle i genren "fantasy".
  • Man må fortolke genren som man vil, bare novellen indeholder et element af magi, noget overnaturligt eller fabeldyr.
  • Novellen skal skrives på dansk. Novellen må højst fylde 10 A4 sider, med    linjeafstand 1½ og bogstavstørrelse 12.
  • Novellen skal have navn, alder, tlf. nr., mail, adresse og titlen i sidehovedet.
  • Gem novellen i et word-dokument, og gem novellen med samme navn, som din fortælling har. Så har vi lettere ved at finde din novelle mellem hundredvis af andre.

Send din novelle (vedhæftet word-dokument) pr. mail til: britta.poulsen@hedenstedbib.dk senest 14. september 2018 kl. 23.59.

Vinderne får direkte besked senest den 12. oktober.

De indsendte noveller, der ikke holder sig til formen, er ikke kvalificeret til at være med i konkurrencen.