IT-spørgetime

IT-hjælp og kurser

17.07.18
Du kan enten få hjælp enkeltvis eller i en gruppe.

Enkeltvis:
IT-hjælp: ring til os eller kom forbi, så aftaler vi et tidspunkt, hvor du kan få hjælp til det, du gerne vil lære noget om.

Gruppevis:
Kurser: hvis du kan samle en gruppe på minimum 8 personer, tilbyder vi at komme ud til jer og afholde kursus - det kan være i læseklubben, på arbejdspladsen eller et helt tredje sted. Vi lægger også gerne lokaler til. Nedenfor kan I se, hvad vi f.eks. afholder kursus i. Vi tilpasser selvfølgelig indholdet til netop jeres ønsker og behov:

iPad eller Android tablet
Vi kan hjælpe dig med at bruge din iPad eller Android tablet, uanset om du er nybegynder eller har styr på de mest almindelige ting.

Billedbehandling på PC eller tablet
Du kan lære små fif, der gør dine billeder meget bedre. Billedbehandling på PC i browseren Google Chrome eller på tablet via app'en Snapseed (findes gratis til Android og iPad).

Bibliotekets nettjenester
Få mere glæde af bibliotekets tilbud og udnyt dine muligheder for at låne e-bøger, lydbøger og film på din PC, tablet eller smartphone.

Digital Post, e-boks og Nem-ID
Alle borgere fra 15 år skal have en digital postkasse fra det offentlige. Er du i tvivl om, hvad en digital postkasse er, og hvordan den bruges? Eller hvad forskellen på e-Boks og en digital postkasse er?

Sociale medier
Facebook, Instagram, Twitter - og så videre! Få hjælp til de mest basale ting og sociale medier, du har brug for at vide mere om.

Informationssøgning
Hvordan finder du de rette informationer og sorterer alt det unødvendige fra? Vi hjælper dig uanset om det er informationssøgning til en skoleopgave, til dit arbejde eller bare af ren interesse.