Boganbefalinger fra en praktikant på Juelsminde Bibliotek

03.11.16
Skrevet af Mikkel Østergaard Madsen, erhvervspraktikant på Hedensted Bibliotekerne

Praktik i biblioteket
Jeg har været i praktik på Juelsminde Bibliotek i en uge, og jeg syntes, at det har været en rigtigt god uge, hvor at jeg har lært en masse ting om at være bibliotekar. De laver meget mere end man tror, fx at lave arrangementer, udstillinger og meget mere.
Jeg har lært at kassere bøger og gå med reservationsliste – altså finde de bøger, som folk har reserveret. Jeg har prøvet at lave udstillinger og stille bøger på den rette plads.
Imens jeg har været i praktik, har jeg også gået med plakater rundt i byen og været med til ”Spil amok” arrangement. Og så har jeg skrevet disse boganbefalinger.

David Lagercrantz og Zlatan Ibrahimovic: Jeg er Zlatan Ibrahimovic
I denne bog fortæller den verdenskendte fodboldspiller, Zlatan Ibrahimovic, om sin vej til berømmelse, hvor han er stødt på mange udfordringer. I bogen fortæller Zlatan fx, om sin hårde opvækst med en alkoholisk far, en streng mor og mange søskende. Zlatan blev opdraget i Rosengården i Sverige som er kendt for alle dets farlige bander, dets mange tyve og andre kriminelle sager. Zlatan var meget upopulær i sin barndomsklub Malmö FF, hvor de andre spilleres forældre prøvede at få ham smidt ud af klubben ved at samle underskrifter ind, da Zlatan ikke spillede bolden og talte meget grimt til holdkammeraterne.
Zlatan fortæller alt han har oplevet i denne bog, lige fra sine kriminelle venner og familie, til da han vandt sin første store titel med det populære fodboldhold, Ajax Amsterdam.
Jeg synes, det er en meget god bog at læse, både for fodboldfans og for andre, da den handler alle de vilde ting han har oplevet og ikke kun om ting på fodboldbanen.

Janne Teller: Intet
I denne roman prøver en gruppe fra 7. klasse at finde betydningen igen, efter at de har mistet den, da Pierre Anthon overbeviste dem om at der ikke var nogen betydning i livet. Børnene prøver at finde den igen ved at lave en ”dynge af betydning” hvor de vil tage alle deres mest betydningsfulde ting i – f.eks. en hamster, en racercykel og en hund.
Jeg synes at det er en bog der er værd at læse, da den får en til at tænke meget og undre sig over en masse ting.

Dan Brown: Da Vinci Mysteriet
I denne roman, som der er blevet solgt over 80 millioner eksemplarer af, prøver Robert Langdon og Sophie Neveu at finde svaret på en hemmelighed, der har været der lige siden Jesus’ tid. Hemmeligheden er godt beskyttet af gruppen, Sions Priorat, som har tænkt sig at gøre alt for at stoppe Robert Langdon og Sophie Neveu i at finde svaret på hemmeligheden. Sions Priorat har beskyttet hemmeligheden lige siden år 1099.
Jeg syntes, at det er en rigtig god bog som giver én en masse viden og mange ting at tænke på.

Materialer
Zlatan Ibrahimović, David Lagercrantz: Jeg er Zlatan Ibrahimović : min historie
Reservér
  • Bog

Jeg er Zlatan Ibrahimović : min historie

Af Zlatan Ibrahimović, David Lagercrantz (2012)
Læs mere
Janne Teller: Intet
Reservér
  • Bog

Intet

Af Janne Teller (2010)
Læs mere