Få mere ud af din iPad

16.10.14

For cirka tre år siden kom der en lille ny ind i mit liv. Jeg har tilbragt mange timer med den lille i sofaen og kan nu slet ikke forestille mig at skulle undvære den. Det er min iPad, jeg taler om. Hvor er det bare en fantastisk opfindelse. Om aftenen kan jeg sidde mageligt i sofaen med iPad’en og få tjekket skoleintra, sende mails og undersøge ting og sager på nettet – vel at mærke uden at skulle bruge tid på at starte en pc op, da en tablet altid er klar til at gå på. I går blev jeg f.eks. via Facebook indfanget af en kronik af forfatteren Kim Leines far, hvilket førte mig videre til nogle portrætinterviews med Kim Leine selv. Meget interessant…

Der er så mange muligheder for hvad man kan bruge en tablet til. På biblioteket kan du låne hæfter og bøger med tips og tricks til tablets – især iPads er der kommet en del bøger om. Her er et lille udvalg:

Daniel Riegels
”Godt i gang med iPad - iOS 7”
2013. - 105 sider
Indeholder tips til hvordan man hurtigt kommer i gang med at bruge sin iPad. Desuden kapitler om: Styr på hverdagen, Apps og spil, Kreativ med iLife, Opsætning og fejlfinding m.m.

 

Kristian Langborg-Hansen
”Android-tablet: den komplette guide”
2013. - 287 sider
En visuel guide skrevet til Android 4.2 Jellybean, baseret på Nexus-tablets, men kan bruges af alle Android-tablet-ejere.
Indhold: Hvad er Android?, I gang med din Android-enhed, Tastaturet, På nettet, Google Nu, Send og modtag e-mail, Kontorpakken Google Drev, Kontorpakken Office Suite Pro, Andre kontor-apps, Navigation og Tips.

 

Palle Bruselius
”iPad for seniorer”
2013. - 79 sider
Introduktion til seniorer og andre nybegyndere med trinvis gennemgang af de vigtigste funktioner på iPad 3. Blandt andet lærer man at modtage og sende e-mails, holde styr på kontakter og aftaler.

 

Peter Jensen
”iPad bogen: alt det du skal vide om din iPad”
2011. - 227 sider
Bogen beskriver hvordan man kommer hurtigt igang med sin iPad. Der er bl.a. kapitler om: Ud på internettet - hele verden i din iPad, Det virtuelle tastatur, Læs og skriv mails - og meget mere.

Af Pia Vestergård Jacobsen
 

Vidste du, at du kan låne e-bøger og lydbøger på din tablet? Vil du vide mere om hvordan du benytter dig af dette tilbud? Så se mere på hedenstedbib.dk under Det på nettet

 

Materialer
Reservér
  • Bog

iPad for seniorer

Af Palle Bruselius (2013)
Læs mere
Reservér
  • Bog

iPad bogen : alt det du skal vide om din iPad

Af Peter Jensen (f. 1977-11-04) (2011)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Godt i gang med iPad

Af Kim Krarup Andersen (2012)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Godt i gang med iPad - iOS 7

Af Daniel Riegels (2013)
Læs mere