Børn anbefaler bøger

13.12.13

Det er vigtigt at børn bliver gode til at læse, og det bliver de kun ved at læse meget. Men børnene kan sommetider have svært ved at finde de helt rigtige bøger. Nu er der hjælp at hente i en folder med boganmeldelser lavet af lokale børn og unge i alderen 7-15 år.

Hen over sommeren har vi igen i år kørt læse-kampagnen Sommerbogen på Hedensted Bibliotekerne. Mange børn har i løbet af sommeren læst og anmeldt bøger og har været med i konkurrencen om gavekort m.m..

Her er et udpluk af anmeldelserne – kom gerne ind på biblioteket og tag en folder med flere anmeldelser. 

Skrevet af Pia Vestergård Jacobsen, Hedensted Bibliotekerne
 

Thøger Birkeland: En kæreste til Line og Sofie
Bogen handler om Line og Sofie. De vil gerne have en kæreste. De spørger Rune og Jonas om de vil være kærester med dem. Sofie og Line holder sig for øjnene mens drengene vælger.

Jeg anbefaler andre at læse bogen fordi den er god.

Paulina, 8 år

 

Trine Bundsgaard: Asta på lejrskole (Bedste venner ; 4)

Asta skal på lejrtur sammen med sin klasse. På lejrturen fortæller Mads en hemmelighed til Asta, og så skylder Asta Mads en hemmelighed.

Jeg anbefaler andre at læse bogen fordi den er sjov, spændende og har en god slutning.

Heidi, 7 år

 

Lars Bøgeholt Pedersen: Ronaldo og Valde (FC fodboldvenner ; 1)
Bogen handler om en dreng, der hedder Ronaldo. Han elsker at spille fodbold, men det kan han ikke, fordi der ikke er noget fodboldhold. Men så en dag får naboen besøg af sit barnebarn og han er lige så glad for fodbold. Sammen får de lavet den fedeste fodboldbane!

Jeg anbefaler andre at læse bogen fordi den er sjov og spændende.

Lasse, 10 år

 

Sascha Christensen: De unaturlige (Humaran trilogien ; 2)
Bogen handler om Josephine og Liam, der skal finde en ond amulet, som hedder Humaran og som har brændemærket dem. På deres rejse møder de en dreng som hedder Adam og så støder de på en masse farer.

Jeg anbefaler andre at læse bogen fordi den er spændende og slutter spændende indtil næste bog.

Magnus, 10 år

 

Rikke Dyrhave Nissen: Livs liv. Bind 4 : Piger styrer!
Liv har nok at se til. Else er blevet syg, så Liv må også passe Stella, Minis mor. Det er et stort arbejde at have to hunde. Det opdager Liv. Stella løber hele tiden væk fordi hun savner Else. Mini er bare fræk. Så det er rart med et par dage fri på lejrskole. På lejrskolen får pigerne en idé og lægger planer. Så er det bare at vente på at det bliver nat. Drenge pas på for piger styrer!

Jeg anbefaler andre at læse bogen fordi den er super sjov, spændende og har en god slutning.

Anne Sofie, 10 år

 

Philip Kerr: Akhenatons hemmelighed (Lampens børn ; 1)
Lampens børn er en helt vildt god serie, som handler om John og Philippa. De er ganske almindelige tvillinger fra Amerika, eller det tror de i hvert fald. Indtil deres ukendte onkel Nimrod dukker op i en drøm og fortæller at de er djinner. De kan opfylde ønsker og meget mere. Nimrod vil træne dem, men pludselig er de indblandet i kampen om Akhenatons hemmelighed mod verdens ondeste djinn. De finder skatten, men en stor overraskelse venter dem. Læs bogen og find ud af hvad det er.

Jeg anbefaler andre at læse bogen fordi den er spændende og uhyggelig.

Emilie, 13 år

 

Pittacus Lore: Jeg er nummer fire (Arven fra Lorien ; 1)
Planeten Lorien, som engang var en frodig planet, er blevet indtaget af mogadorianere. Selvom lorianere har overnaturlige evner, er mogadorianerne klart i overtal. I desperation sender lorianerne 9 børn til Jorden sammen med deres vogtere. De tre første bliver dræbt. Nummer fire er den næste.

Jeg anbefaler andre at læse bogen fordi den er sjov, spændende, romantisk og lidt uhyggelig.

Adam, 13 år

 

Dav Pilkey: Kaptajn Underhyler og kampen mod de hvæsende wc'er (Kaptajn Underhylers eventyr ; 2)
Bogen handler om to drenge, der laver tegninger af menneskeædende

toiletter. De lægger dem ind i en maskine og så bliver de levende. De hærger på skolen, men så tegner de en SUPER STÆRK SVUPPER ROBOT...

Jeg anbefaler andre at læse bogen fordi den er sjov og spændende.

Christian, 8 år

 

Materialer
Reservér
  • Bog

Asta på lejrskole

Af Trine Bundsgaard (2011)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Ronaldo og Valde

Af Lars Bøgeholt Pedersen (2012)
Læs mere
Reservér
  • Bog

De unaturlige

Af Sascha Christensen (2010)
Læs mere
Rikke Dyrhave Nissen: Livs liv. Bind 4, Piger styrer!
Reservér
  • Bog

Livs liv. Bind 4, Piger styrer!

Af Rikke Dyrhave Nissen (2012)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Akhenatons hemmelighed

Af Philip Kerr (2006)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Jeg er nummer fire

Af Pittacus Lore (2013)
Læs mere
Dav Pilkey: Kaptajn Underhyler og kampen mod de hvæsende wc'er : den anden heltefortælling
Reservér
  • Bog

Kaptajn Underhyler og kampen mod de hvæsende wc'er : den anden heltefortælling

Af Dav Pilkey (2003)
Læs mere