Faglitteratur biblioteket

Velkommen tilbage den 21. april

19.04.21
Onsdag den 21. april 2021 slår vi igen dørene op til Hedensted Bibliotekerne. Vi glæder os så meget til at se dig igen.

For at komme ind på biblioteket skal du kunne fremvise et gyldigt Coronapas.
Det betyder, at du skal kunne opfylde et af følgende kriterier:

  • du er vaccineret
  • du har en negativ coronatest, der er mindre end 72 timer gammel
  • du kan fremvise en antivirus-test.

Et gyldigt coronapas giver dig adgang til at låne og aflevere materialer, bruge computere og læse aviser i biblioteksrummene.

Aflevering og afhentning af reserveringer uden coronapas
Kan du ikke fremvise gyldigt Corona-pas, kan du henvende dig ved indgangen. Se mere om aflevering og afhentning ved indgangen her...

Gebyrer
Vi tilskriver ikke gebyrer 14 dage efter genåbningen. Det betyder, at du frem til den 5. maj 2021 har frit lejde til at aflevere de materialer, du skulle have afleveret, mens biblioteket har været lukket. Fra den 6. maj 2021 tilskriver vi igen gebyrer.

Åbningstider
Fra den 21. april 2021 er der åben i de normale åbningstider med betjening på alle Hedensted Bibliotekerne. Du kan finde åbningstider med betjening her...

Selvbetjening
Netop fordi vi kun kan åbne biblioteket med tjek af coronapas, kan vi i denne genåbning ikke give adgang til biblioteket i den selvbetjente tid. Det er derfor kun muligt at komme ind på biblioteket i den betjente åbningstid – altså mens der er personale til stede.

Mundbind og afstand
Husk at du skal bære mundbind eller visir på biblioteket, og husk at holde 2 meters afstand til de øvrige besøgende og personalet på biblioteket.

Vi glæder os rigtig meget til at se dig igen.