Coronaglæde

Hvad får dit smil frem, og dit humør op i disse Corona-tider…?

Danmark er lukket ned, og rigtig mange af os bliver hjemme, og kontakten med andre mennesker er minimal. Men der er også nogle positive ting ved denne Corona-situation, og dem skal vi huske at fokusere på.

Så lad os hjælpe hinanden med at få øje på lyspunkterne, der trods alt er.
Hvad gør du for at holde humøret højt:

  • Går du lange ture i naturen?
  • Spiller du brætspil med din familie?
  • Har du fået en ny hobby?
  • Eller har du begravet dig i en hobby du allerede havde, men som du nu har mere tid til?

Send os et billede af din Corona-glæde og vær med til at inspirere og løfte humøret hos andre. Hvem ved; måske kan netop dit billede inspirere en anden til at prøve noget nyt.
Når Biblioteket åbner igen, laver vi en Corona-glæde fotoudstilling med alle billederne.

Sådan sender du billede til os:

  • Send os en mail på hedenstedbib@hedensted.dk.
  • Skriv corona-glæde i emnefeltet.
  • Skriv en kort tekst i mailen, der beskriver billedet og din Corona-glæde.

Du kan også dele dit billede med os på vores Facebookside eller på vores Instagramprofil med #coronaglæde.

BEMÆRK: Når du sender os et billede, giver du samtidig samtykke til, at vi må vise dit billede på vores Hjemmeside, Facebookside og vores Instagram profil, samt at vi må udstille dit billede på Hedensted Bibliotekerne. Uanset hvor vi bruger dit billede, nævner vi kun dit fornavn.

hund

hænder der klipper papirklip