
Om dette arrangement
På besøg hos Kriminalkommissær Barnaby
Vores kulturformidler og Barnaby-entusiast Nana Mikkelsen fortæller om en af de længst kørende tv-serier på dansk tv.
Vi starter med at se på de syv originale krimier af Caroline Graham, hvordan bøgerne blev oversat til tv-mediet, hvad der er ændret og hvorfor. Undervejs vil Nana læse uddrag af bøgerne og vise klip fra tv-serien. Måske får vi svar på hvorfor, at så mange elsker at se og gense serien.
Grevskabet "Midsomer" er ren fiktion, men den smukke natur og de idylliske landsbyer findes i virkeligheden. Tv-serien er primært optaget i det sydlige England i grevskaberne South Oxfordshire og Buckinghamshire, og mange turister tager hvert år på egen hånd eller på organiserede ture til denne del af verden for at se de smukke steder og få et indblik i tv-magien. Nana Mikkelsen har været rejseleder på netop sådan en tur og vil vise sine fotos, fortælle om de mange locations og hvordan de bliver udvalgt.
Kom og vær med til en hyggelig aften, hvor I både kan få inspiration til vinterens krimilæsning eller jeres egen rejse til England.
Bestil gratis billet her på siden eller i forsalg på biblioteket.