Ahmad Joumaa

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:00
Lokalitet
Danmark

Arabisk litteratur

v. Ahmad Joumaa via Folkeuniversitetet Horsens-Hedensted

Litteratur afspejler den kultur, den er opstået i og fortæller historien om de mennesker, der har skrevet den. Den arabiske litteratur og dens historie er ikke en undtagelse.  Den arabiske litteratur rækker helt tilbage til 500-tallet og er dermed en gammel og mangfoldig litteraturtradition.

Litteratur på arabisk stammer fra en række forskellige lande med udspring i den arabiske halvø. Værkerne byder på masser af poesi, store fortællinger, religion, erotik og politiske kommentarer.  Igennem et udvalg af repræsentative forfattere får publikum et indblik i den rige arabiske litteratur. Undervejs bliver foredraget krydret med referencer til fortidige og samtidige begivenheder i Europa.

Publikum vil få en litteraturliste indeholdende den omtalte litteratur, hvor hovedparten er oversat til enten dansk eller engelsk.

Ahmad Joumaa er palæstinenser, og flygtede til Danmark i 1990. Til dagligt arbejder han som projektleder på Tønder Bibliotek og er derudover iværksætter af foredragsvirksomheden Integration 360°.

Det er gratis at deltage, men husk tilmelding via Folkeuniversitetet: www.fuhh.dk