Scan & Lån med Biblioteket-appen
Af Lise Lønvig
28.05.21
Nu kan du Scanne & Låne materialer med din mobil.
Biblioteket-appen har fået en ny funktion.
Scan & Lån
Sådan gør du:
- find de materialer du gerne vil låne
- find chippen på materialerne. Chippen sidder oftest bag på materialet. Den kan også sidde inde i materialet; enten for eller bag
- åben Biblioteket-appen
- vælg Scan & Lån i menuen i bunden af skærmbilledet for at åbne funktionen
- vælg igen Scan & Lån
- læg mobilen på chippen på materialer ét ad gangen. Toppen af mobilen skal meget tæt på chippen
- når du har scannet dine materialer vælger du færdig
- afslut ved at vælge OK
Se her hvor nemt det er med Scan & Lån.
OBS! materialer, som består af flere dele, kan ikke lånes med Scan & Lån. Dette gælder fx lydbøger, som indeholder mange CDere. Disse materialer kan naturligvis stadig lånes ved udlånsautomaten.
Hvis du har brug for hjælp til installation eller brug af Biblioteket-appen, kan du altid få hjælp af personelet.
Du kan læse meget mere om Biblioteket-appen og alle dens andre fantastiske funktioner her: Kender du App'en Biblioteket